Mere idræt på skoleskemaet kan forebygge type 2-diabetes
De sidste 20 år er forekomsten af type 2-diabetes fordoblet i Danmark. Sygdommen er dyr for samfundet, og stadigt flere får den. I Svendborg har folkeskolerne seks timers idræt om ugen, som blandt andet har resulteret i, at eleverne har nedsat deres risiko for at få type 2-diabetes med 50 procent.
Af Anna Elmer Kruse og Signe Egebæk Stenkilde
Børnene på Vestre Skole i Svendborg har 6 timers idræt om ugen. Foto: Signe Egebæk Stenkilde
Det første man møder i idrætshallen i Svendborg, er lugten af gummisåler og harpiks.
Omkring 45 børn fra 5.klasse løber rundt inde i hallen. Klokken er 10.13, og de har allerede en masse energi, der skal brændes af. Lyden af gummisko og bare fødder mod trægulvet. To klasser er samlet til en idrætstime. Den ene idrætslærer kalder børnene til samling. I dag står idrætstimen på volley.
Børnene i idrætshallen har nedsat deres risiko for at udvikle type 2-diabetes med 50 procent, fordi de har seks timers idræt om ugen.
Hvert år får flere og flere danskere type 2-diabetes.
Følgesygdomme og en stor regning
“Udviklingen i type 2-diabetes er alarmerende. I dag lever mindst 330.000 danskere med sygdommen, og det tal forventes at stige til mindst 420.000 i 2030. Denne udvikling skal tages alvorligt og kræver handling,” fastslår Julia Sander Pihl, politisk konsulent i Diabetesforeningen.
De sidste 20 år har man i Danmark set en fordobling af personer, der har type 2-diabetes. Sygdommen er dyr i drift. Diabetesforeningen vurderer, at type 2-diabetes koster samfundet 8 mia. kroner om året. Det dækker over tabt arbejdsevne og behandling hos sundhedsvæsnet.
Sygdommen kommer ikke kun med en stor regning, men også med følgesygdomme. 72 procent af personer med type 2-diabetes har en eller flere følgesygdomme. Hjerte-kar-sygdomme er den mest hyppige følgesygdom, og ifølge Videncenter For Diabetes er det en af de mest udbredte dødsårsager hos personer, der har type 2-diabetes.
Det handler om genetik og livsstil
Man udvikler type 2-diabetes, når kroppens celler ikke kan optage insulinhormonet godt nok. Det gør at kroppen reagerer ved at producere mere og mere insulin. På et tidspunkt når kroppen et punkt, hvor den ikke længere kan producere insulin. Blodsukkeret begynder derfor at stige, og det skaber en risiko for at få type 2 diabetes.
Men hvorfor ser udviklingen så voldsom ud? Der er tre faktorer, der afgør om en person kan udvikle sygdommen eller ej: Genetik, alder og livsstil.
”Hvis man har to forældre med type 2-diabetes, er man næsten sikker på selv at få type 2-diabetes. Der er en stor arvelig komponent,” understreger Esben Søndergaard, professor ved Steno Diabetes Center i Aarhus
Udover generne spiller livsstil også en stor rolle. Risikoen for at udvikle sygdommen nedsættes, når man er fysisk aktiv og holder et normalt BMI.
”Basalt set er det en kombination af livsstil og en arvelig tendens. Det er en sygdom, hvor risikoen øges ved personer, der er overvægtige eller inaktive. Men særligt ved de personer der har en arvelig tendens til diabetes,” siger Esben Søndergaard.
Ifølge sundhedsstyrelsen er knap hver femte dansker svært overvægtig i 2023. Det svarer til omkring en femtedel af befolkningen. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed vil hver tredje dansker være svært overvægtig i 2040.
Svendborgprojektet
Børnene i idrætshallen er gået i gang med idrætstimen. De er blevet delt op i firemandsgrupper og øver forskellige volleyslag sammen. Børnene går på Vestre Skole, som ligger i udkanten af Svendborg. De er ved at afvikle en bid af ugens obligatoriske seks timers idræt. Vestre Skole er en idrætsskole, fordi de har seks timers idræt om ugen. En normal dansk folkeskole har kun to.
I 2008 startede Svendborgprojektet, som er en forskningsundersøgelse om, hvordan mere idræt hver uge påvirker skolebørnenes helbred og trivsel. Alle folkeskoler i Svendborg kommune tog del i projektet i 2011. De første tre år havde Svendborg kommune udvalgt tre skoler, der skulle afprøve projektet. Men da man kunne se de gode resultater, blev det besluttet at udrulle projektet til alle kommunens folkeskoler. Svendborgprojektet er stoppet, dog fortsætter alle folkeskoler fra 0. til 6. klasse i Svendborg kommune som idrætsskoler.
Skoleleder på Vestre Skole, Christian Handberg, var begejstret, da de fik at vide, at deres skole skulle tage del i Svendborgprojektet. Det betød obligatoriske kurser for alle idrætslærere, som skabte et markant kompetenceløft for skolens idrætsundervisning.
“Vi tænkte, at det var dejligt og godt for vores børn. Jeg ved, hvor gavnligt det er at bevæge sig og hvor meget glæde og tilfredshed, der er ved at få sig rørt og være fysisk aktiv,” fortæller Christian Handberg.
Motorik, teknik og leg
“Ved at bruge 6 timers idrætslektioner om ugen, som de gør i Svendborg, halverer man antallet af overvægtige og svært overvægtige børn og dermed også en kraftig reduktion af risiko for livsstilssygdomme som type 2 diabetes”, fortæller Niels Wedderkopp, hovedforsker bag Svendborgprojektet.
I Svendborg har de idræt ud fra et specielt koncept. Nemlig det der kaldes aldersrelateret træningskoncept. Det betyder, at børnene ikke kun spiller fodbold og rundbold, men at de lærer kroppens funktioner at kende med øvelser, der passer til hvert klassetrin. Der er fokus på motorik, teknik og leg.
Men man kan ikke sætte direkte lighedstegn mellem idræt og reduktionen af risikoen for type 2-diabetes. For grunden til at man kan forebygge sygdommen, er at børnene i langt lavere grad bliver overvægtige og svært overvægtige. Type 2-diabetes udvikles typisk senere i livet, men ved at forebygge overvægt og fremme en sund livsstil hos børn, kan sygdommen udskydes betydeligt.
“Hvis de er i bedre fysisk form og slankere, falder risikoen for idrætsskolebørnene for, at de får type 2-diabetes. Jo bedre fysisk form man er i, jo bedre er man til at bruge sit insulin i musklerne, og jo mindre insulin behøver man,” forklarer Niels Wedderkopp.
Det er Diabetesforeningen enige i. De tror på, at mere idræt på skoleskemaet kan være med til at reducere udviklingen i type 2-diabetes. Men det kan ikke stå alene.
”Forskningen fra Svendborgprojektet viser at børn, der kun har de lovpligtige to timers idræt om ugen, har 80 procent større risiko for at udvikle insulinresistens end børn med seks timers idræt. Men fysisk inaktivitet og børneovervægt kan ikke løses med én enkelt indsats,” forklarer Julia Sander Pihl.
Diabetesforeningen peger på en bredere indsats i folkeskolen, som blandt andet indeholder mere bevægelse i timerne og obligatorisk sund skolemad for at forebygge sygdommen. Et initiativ som Svendborgprojektet er ikke den eneste soleklare løsning på at stoppe udviklingen af type 2-diabetes i Danmark. Der skal mere til. Dog anerkender Diabetesforeningen, at det kan være med til at forebygge sygdommen.
”Vores overordnede fokus er, at vi gerne vil forebygge børneovervægt. Der er rigtig stor risiko for, at de børn, der lever med overvægt, har det med ind i voksenlivet. Overvægt er en risikofaktor for type 2-diabetes,” siger Julia Sander Pihl.
Forebyggelse af sygdommen
”Man kan forebygge type 2-diabetes ved at undgå at blive overvægtig, og sørge for at man er fysisk aktiv,” siger Esben Søndergaard
Selvom mere idræt på skoleskemaet ikke er den eneste løsning på, hvordan man kan forebygge udviklingen af type 2 diabetes i samfundet, er det sort på hvidt en af måderne, man kan forebygge og udskyde det hos den enkelte person. Esben Søndergaard mener, at det giver god mening at give børn udgangspunktet for en sund livsstil
”Hvis man kigger på de børn, der har levet sundt og har haft en sund livsstil, så har de det også senere hen. Der er jo et komplekst sammenrend af årsager til det,” siger han.
I Svendborg har de fokus på aldersrelateret træning i idrætstimerne. Foto: Anna Elmer Kruse
Et spørgsmål om politisk prioritering
Selvom Svendborgprojektet har haft så gode resultater, er konceptet ikke blevet bredt længere ud end til Svendborgs egen kommunegrænse.
Ifølge flere af landets kommuner er det et spørgsmål om politisk prioritering. Henrik Nielsen, der er viceborgmester og formand for Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget i Svendborg kommune, fortæller at de har forsøgt at udbrede viden fra projektet ved at afholde konferencer. Han fortæller, at der var stor interesse og mange deltagende.
“Det er ikke sådan, at man kan undskylde sig med, at man ikke ved, at det har en positiv effekt. Så jeg tror, det er, når man sidder i budgetforhandlingerne. Der er forskellige prioriteringer,” siger Henrik Nielsen.
Ifølge Kommunernes Landsforening er det op til kommunalbestyrelserne i hver kommune og skoleledelsen og skolebestyrelsen på hver folkeskole at afgøre, hvordan hver folkeskole skal være, inden for rammerne af loven. Derfor er det op til hver enkelt kommune og skole, hvad man ønsker at prioritere. Der er kun en bestemt mængde penge og en bestemt længde skoledag til rådighed, og det er en lokal beslutning, hvordan man prioriterer det.
Freya Sloth Hansen, chefkonsulent i KL, mener, at et initiativ som Svendborgprojektet ikke er nationalt udbredt, da ikke alle skoler prioriterer idræt som det øverste. Nogle skoler prioriterer f.eks. at have to voksne på i undervisningen eller en kortere skoledag. Det er altså forskellige politiske prioriteringer og beslutninger om, hvordan man bruger pengene, der afgør, hvordan forskellige folkeskoler ser ud i forskellige kommuner.
Det kræver en bred indsats
Det er et faktum at type 2-diabetes er et stigende problem i Danmark. Det er også et faktum at man kan forebygge problemet ved at dyrke mere motion. Men måske er det ikke så simpelt.
“Vi ønsker en ambitiøs og målrettet national strategi til forebyggelse af overvægt og kroniske sygdomme. Det er på tide, at politikerne anerkender, at den stigende kurve for andelen med overvægt og kroniske sygdomme, som type 2-diabetes, skal knækkes ved at sætte strukturelt ind. Vi skal sikre, at de sunde valg bliver de nemme valg for alle,” siger Julia Sander Pihl.
Det kræver politisk handling, hvis problemet skal løses, og at indføre mere idræt på skoleskemaet, er ikke den eneste løsning.
“Der er ingen tvivl om, at regeringen kunne fjerne fedmeepidemien i morgen, hvis de ville. De kunne gøre det, ikke kun ved at øge fysisk aktivitet, men også ved at gøre fedt og sukker så dyrt, at folk ikke køber det,” siger Niels Wedderkopp
Tilbage i idrætshallen i Svendborg er idrætstimen ved at være færdig. Børnene er snart på vej tilbage til Vestre Skole, hvor undervisningen fortsætter på skolebænken. Men de vender snart tilbage til idrætshallen igen, for de har stadig 4,5 timers idrætsundervisning til gode.